I Danmark har hele 4 ud af 5 børn en børneopsparing, og i alt står der 13,6 mia. kr. (2022) på danske børneopsparingskonti. Det er rigtigt godt, men langt størstedelen af pengene (8,4 mia. kr. svarende til 61,8%) står i kontanter til en lav eller ingen rente i 18-21 år, og bliver i værste fald mindre og mindre værd pga. inflationen.
Det er rigtigt ærgerligt, da man så ikke får udnyttet, at afkast på investering er skattefrit for barnet, samt effekten af renters rente. Tilsammen kan de to ting alene gøre en kæmpe forskel for, hvor mange penge barnet har til rådighed senere i livet.
Det er fuldstændig samme mekanik, der er i spil, som når man indbetaler penge til sin egen pensionsordning. Her ville man aldrig lade pengene stå i kontanter i så mange år, så hvorfor gør vi det med vores børns penge?
Investering af børns opsparing
Som forældre har vi mere end nok at skulle tage os til med bleskift, madpakker og legeaftaler så det er meget naturligt, at vores børns langsigtede opsparing ikke lige står øverst på agendaen, når der er ro om aftenen.
Det er rigtigt ærgerligt, for bankerne tilbyder i dag i gennemsnit en rente på kun ca. 1,20% hvilket betyder at børnenes opsparing set over årene faktisk bliver mindre og mindre værd fordi inflationen spiser opsparingens købekraft.
Omvendt ville en investering i et verdensindeks som MSCI World Index over 21 år have givet et årligt afkast på 5,86% (2001-2022) vel at mærke igennem både dotcom-boblen og Finanskrisen.
Med sådan et investeringsafkast ville barnets opsparing være mere end fordoblet når opsparingen skulle bruges i forhold til det lave renteniveau man kan få på en kontantopsparing.
Inflationens betydning på langsigtet opsparing
At få opsparingen til at vokse over årene gennem investering er vigtig, fordi inflationen modarbejder opsparingens købekraft.
Kort sagt betyder dét at prisen på de ting vi køber stiger en lille smule hvert år. Ikke meget, men nok til at over en lang tidshorisont, som vores børns langsigtede opsparing, har det stor betydning.
Vi har skrevet en hel guide om inflationens betydning på langsigtet opsparing.
Langsigtet opsparing til børn er ligesom pension til voksne
Generelt minder langsigtet opsparing til børn utroligt meget om pension til voksne:
- Der er lang tid til vi skal bruge pengene så historisk er risikoen lavere ved at investere pengene da tidshorisonten er lang.
- Vi ved hvornår vi skal bruge pengene så vi kan justere risikoen ned når vi nærmer os at barnet skal have pengene.
- Der er skattefordele forbundet med at spare op og investere herunder for børn, at afkast på investering kan gøres skattefrit, hvilket gør en kæmpe forskel for den samlede opsparing.
Det er netop af disse årsager at vores pensionsordninger bliver investeret af pensionsselskaber, frem for at pengene står kontant.
Og netop af samme årsager børn man overveje, om ikke investering af børnenes langsigtede opsparing, vil være den bedste måde at give dem en god økonomisk start på voksenlivet.
Hvad skal opsparingen bruges til?
Overordnet set er der to måder at gå til langsigtet opsparing på:
- Et fast beløb som man indbetaler månedligt eller årligt.
- Et konkret opsparingsmål, som man søger at opnå når opsparingen skal udbetales.
Den ene måde er ikke bedre end den anden, sålænge man løbende tager stilling til hhv. det beløb man indbetaler og det opsparingsmål man ønsker at opnå.
Især opsparingsmålet kan være svært at definere, for er det 50.000 kr. man ønsker at spare op eller 200.000 kr.? Og hvordan indvirker inflationen på købekraften om mange år?
Ønsker man at gå denne vej, kan det derfor være en god idé at afklare formålet med investeringen, f.eks. at man vil give sit barn muligheden for at rejse rundt i verden i seks måneder, at starte egen virksomhed eller noget helt tredje. På den måde kan man prøve at sætte tal på, hvad det kræver af opsparing, herunder når man tager højde for inflationen.
Læg en opsparingsplan for dit barn
En opsparingsplan kan brydes ned i nogle simple trin som gør det lettere at komme i gang:
- Afklar i familien formålet med opsparingen
- Afklar den økonomiske målsætning for at opnå formålet
- Afklar tidshorisonten for opsparingen
- Fremskriv den økonomiske målsætning så den tager højde for inflationen over tidshorisonten
- Kend din risikoprofil og dermed forventet årligt afkast
Du kan nu regne det månedlige eller årlige beløb ud, der skal til for at opnå den økonomiske målsætning, der realiserer formålet med opsparingen. Samtidig kan du tage en snak med bedsteforældre om de evt. kan supplere jeres egne indskud.
I bogen Den lille guide til børns opsparing kan du læse meget mere om hvordan du kommer i gang med en opsparingsplan.
